Fredags nyt 2002 uge 2

Eventyr hos "Humleridderne".

Så er vi kommet i gang med eventyr. De første dage i ugen har vi brugt på at definere eventyrgenren.

Efter at have snakket om hvad eventyr rummer og hvad vi finder i ventyret, er børnere nu gået i gang med deres egne eventyr samt eventyr figurer.

Børnene har fået to opgaver, som de skal have lavet inden næste fredag.
De skal dels lave deres eget eventyr og dels farve en eventyrfigur, som de også skal lave en figur-beskrivelse af. Figuren skal via farver fortælle om dens egenskaber, humør mv. Når alle eventyrfigurer er færdige, laver vi et fælles eventyrbillede, som I vil kunne se i havestuen.
Eventyret skal skrives i hånden på vores eventyrlige papir. Det er muligt at børnene for at blive færdig med opgaverne, er nødt til at arbejde hjemme.

I løbet af næste uge vil vi også påbegynde at bygge en eventyrverden op i vores klasserum.

Herudover får børnene også eventyr, som de skal læse og bagefter fortælle til gruppens øvrige elever.

I løbet af næste uge begynder vi også rolle fordelingen til teaterstykket, men det vil jeres børn sikkert fortælle noget mere om, når vi går i gang med dette.

En eventyrlig-hilsen fra
Jette

Eventyr i Ulveflokken.

Manner, hvor de knokler. Ulveflokken sprøjter det ene eventyr ud eller det andet.

Først skrev de sammen i små grupper. Efterhånden er flere grupper blevet færdige med deres eventyr, men de er blevet så bidt af at fantasere, at de Fortsætter enten med flere, nye eventyr eller med at lave deres eventyr om til tegneserie, forme nogle af figurerne i ler og beskrive dem eller andet.

Vi har lavet 8 forskellige værksteder:

  • Matematik (arbejde med polygoner)
  • Lav en eventyrfigur i ler (inkl. personbeskrivelse)
  • Læs et eventyr og lav boganmeldelse
  • Tøm et billede for eventyr ord
  • Lav et eventyr som tegneserie
  • "3 ønsker"
  • "Noget andet" (oftest at skrive et eventyr)
  • Lav et eventyr som billedbog